Det var et overraskende stille og til tider uengageret Grantoftehold, der i første halvleg flere gange blev spillet tynde af et godt spillende Skovlundehold. I store dele af første halvleg var Grantoften trykket i bund og kun en håndfuld gode redninger fra Anders Randrup i målet var skyld i, at den ikke stod 3 eller 4-0 efter en halv times spil. Det var derfor også en smule ufortjent, at Morten Westh kunne bringe Grantoften i front på et flot langskud, som overraskede keeperen i Skovlundemålet. Efter målet kom Grantoften bedre med i kampen og føringen holdt halvlegen ud.
I anden halvleg var spillet mere ligeligt fordelt og begge hold kom lidt efter lidt frem til flere chancer. Det var dog Skovlunde, der fik udlignet efter en bold i dybden. Efter et kvarters spil kom Grantoften dog foran igen. Thomas Sørensen sparkede et frispark fladt til kanten af det lille felt, hvor Brian Espersen i helt fri position sikkert sparkede kuglen ind til 2-1. Det frustrerede tydeligvis det unge Skovlundemandskab, som havde svært ved at finde første halvlegs flotte spil frem igen. I denne periode var Grantoften godt med i kampen og der skulle nu kæmpes med at holde føringen hjem. Alligevel lykkedes det Skovlunde at udligne med et par minutter igen.
Et hårdt spark, som blev rettet af, som Anders Randrup desværre ikke kunne holde, blev fulgt op. Blot to minutter senere var den gal igen. Endnu en bold i dybden, hvor markeringen ikke var tæt nok, bolden blev spillet på tværs og 3-2.
Men men men, lige efter bolden var givet op, blev den slået langt op og Thomas Sørensen dukkede op foran målmanden og lobbede bolden over i det lange hjørne til slutresultatet 3-3.
Næste kamp er lørdag d. 10. maj kl. 15.30 på hjemmebane mod Nerashte.