1039

U10 på Farum Park

GIF nyheder
7. maj 2008 - 11:20 af: Anders Norquist Hansen

Søndag d. 27. april skulle U10 spille forkamp for FC Nordsjælland på Farum Park. Dagen var en stor oplevelse for drengene og du kan læse mere om den her!

Søndag d. 27. April var årgang 98 så heldige at få lov til at spille forkamp til SAS-ligaopgøret imellem FCN og Viborg. De mange forældre (som altid) og drengene mødtes i god tid i fodboldklubben, og kørte stille og roligt imod Farum i det gode vejr. Foran stadion blev der hygget med sodavand mm, alt imens drengene ventede spændt på at få lov til at komme ind og spille på Farum Park. En time inden kick-off fik drengene lov til at betræde grønsværen, banen minder uhyggeligt meget om vores egen bane i Mosen der også altid står snorlige. Drengene fik klædt om og skulle derefter spille forkampen imod Kalundborg. De fik først råbt deres navne op af stadionspeakeren og fik lov at varme op på den lækre bane. Kampen endte iøvrigt 2-1 til Kalundborg i et helt lige opgør. Grantoftens målscorer blev Benjamin Fiat Jørgensen. Altid ærgerligt at tabe men drengene nød at spille på stadion, og det var det vigtigste. Efter kampen blev der løbet en æresrunde foran alle tilskuerne, og bagefter fik de lov at hilse på sas-liga spillerne da de løb på banen. En kæmpe oplevelse der blev fulgt op af sodavand, is, pølser og de voksne en enkelt kold øl i solen til den forrygende kamp imellem FCN og Viborg der endte 5-3 til FCN. Dagen blev lige sluttet af med at Brixtofte kom ned og hilste på Smeden. Tak til forældrene der altid støtter op omkring holdet, vi håber at i også nød dagen lige så meget som jeres unger.
Hilsen Tommi og Ulrik.