Kampens dommer havde valgt ikke at møde op, så i minutterne op til kampstart gik jagten ind på en ny. Stor tak til John Eggers herfra!
Kampen var ikke specielt velspillet, men det blev da til enkelte chancer i begge ender. Specielt Roskilde havde i løbet af første halvleg flere gode muligheder, men hver gang stod en velspillende Morten Movsing i vejen. 0-0 holdt halvlegen ud.
Anden halvleg mindede på mange punkter om første bortset lige fra, at Grantoften fik scoret. Ud af nærmest ingenting fik Jussi slået et indlæg og Kristian Dorrens dukkede op ved forreste stolpe og prikkede bolden ind til 1-0. Dette resultat holdt kampen ud og dermed blev Kristian matchvinder!
Kampens spiller bliver dog Morten Movsing, der gennem kampen havde flere gode redninger og styrede sit forsvar godt!