Den første kamp mellem Måløv og Høje Gladsaxe endte med en smal 4-3 sejr til Høje Gladsaxe. Derefter var Grantoftens tur til at forsøge sig mod gæsterne. Første halvleg bar præg af rigtig mange fejlafleveringer fra Grantoftens side af og det var til at se, at vi lige var startet op. Vi kunne ikke rigtig sætte os på kampen og måtte gå til pausen bagud med 0-1. Lige efter anden halvleg blev fløjtet igang tog Viktor sagen i egen hånd og driblede sig gennem HG's forsvar og satte sikkert bolden ind til 1-1.
Men der skulle desværre ikke gå lang tid før den igen var gal og HG bragte sig endnu engang foran. Med ti minutters tid igen fik Mathias Monsrud flot udlignet efter et par gode aktioner satte han bolden ind helt nede ved fjerneste stolpe uden for keeperens rækkevide. Kort efter var det Jussis tur til at score til kampens slutresultat 3-2.
Sidste kamp mod Måløv blev vundet med 5-1. Denne gang fungerede spillet langt bedre og der var flere gode aktioner, både fra holdets side af og individuelt. Målscorerne var Viktor, Ønder, Jussi, Ismail og Anders.
Der var flere spillere, der manglede, så resultatet var fint. Specielt var det dejligt at se spillere, der gjorde en god præstation på nogle uvante pladser. Derudover fik angriberne også skudt sæsonen igang, lissom forsvaret i store perioder stod godt og fik afværget en masse angreb.